Jesper Kusk Arkitekter


Vi er en ung dansk tegnestue, som arbejder for at skabe bæredygtige, sunde, funktionelle, smukke og langtidsholdbare bygninger. Bygninger der skaber livskvalitet for den enkelte og beriger det omgivende samfund. Tegnestuen er ledet af arkitekt Jesper Kusk, som er en erfaren arkitekt med flere prisbelønnede projekter på CV’et.

 

Bæredygtighed i et fremtidsperspektiv


Ambitionen for alle vores projekter er, at skabe bevaringsværdige bygninger. Vi vil skabe arkitektur, der er relevant både i dag, om 50 år, og om 100 år - når brugen har ændret sig, brugerne er skiftet ud mange gange og fremtidens bæredygtige teknologier har overhalet nutidens tekniske løsninger. For os er det vigtigt, at vi tænker bæredygtighed i et fremtidsperspektiv.

 

Ansvarligt materialevalg


Vi tegner og bygger ansvarligt, med fokus på jordens begrænsede ressourcer. I mange af vores projekter bygger vi med træ, og det er vigtigt for os, at vi vælger både smukke, langtidsholdbare og miljøvenlige materialer, som er fornybare og hvor det samlede CO2 fodaftryk, holdes så lavt som muligt.

 

Det gode udeliv


Vi tror på, at ophold og aktivitet i naturen styrker menneskers sundhed, trivsel og livskvalitet. Derfor tegner vi projekter, hvor dagslys, frisk luft og det gode indeklima er i fokus. Vi udfordrer den traditionelle tænkning om skellet mellem inde og ude, og gentænker måden vi lever, arbejder, underviser og mødes på.

 

Dialogbåren proces


Hos Jesper Kusk Arkitekter udformer vi projekter i tæt dialog med brugere, bygherre og det øvrige rådgivningsteam. Vi arbejder systematisk med en grundig analytisk tilgang. Vi tegner i 2D, 3D og bygger modeller af vores projekter, alle vigtige procesværktøjer, som styrker os i vores beslutninger.

 

Arkitektur sætter store synlige spor i samfundet, og det ansvar tager vi alvorligt. Derfor opfører vi bygninger i harmoni med stedets kvaliteter, med øje for både fællesskabet, det enkelte menneske og det omgivende samfund.

 

Jesper Kusk Arkitekter er medlem af Danske Arkitektvirksomheder.


Læs mere om tegnestuen her:


https://arkitektforeningen.dk/nyheder/jesper-kusk-bygger-for-faellesskabet/