Gadevangs fremtidige Kulturhus


Projektet udspringer af et ønske om at samle Café Jordnær og Gadevangs Forsamlingshus under ét tag og samtidig forankre bygningen i et sammenhængende, grønt landskabsrum. Det arkitektoniske hovedgreb sikrer, at aktiviteterne i forsamlingshuset og Café Jordnær kan foregå parallelt, mens udearealerne fungerer som en aktiv forlængelse af huset og understøtter dets mange funktioner og aktiviteter.


Grundideen bag projektet hviler på følgende tre ben:


Samle

Her vil vi samle mennesker og foreninger i Gadevang i et nyt, berigende fællesskab.


Genbruge

Det eksisterende forsamlingshus skal transformeres med fokus på at genbruge så meget som muligt.


Forbinde

Udearealerne skal udfoldes og sammentænkes med bygningen samt kobles på de eksisterende offentlige arealer.


Undervejs i skitseringsprocessen er rumprogrammet blevet justeret for at opnå den bedst mulige planløsning inden for det eksisterende funda­ments fastlåste geometri. Resultatet er et projekt, hvor fundamentet og dele af murstensvæggene bevares, mens nødvendige nye ydervægge opføres i genbrugsmursten – enten fra nedrivningen eller tilført udefra. Gavle og øvrige bygningsdele opføres i videst muligt omfang i biogene og bæredygtige materialer.


Projektet er udviklet i tæt samarbejde med Schønherr, Aaen Engineering, Holst Engineering, bestyrelserne for Café Jordnær og Gadevang forsamlingshus samt alle de engagerende gadevængere som har deltaget i de åbne workshops.